Indholdsfortegnelse
7.1.1 Stærke og svage kernekræfter
De stærke og svage kernekræfter virker begge to i atomkernerne.

Det er den stærke kernekraft, der holder kernen samlet og gør kernen stabil.
7.1.2 Elektromagnetiske kræfter
Elektromagnetiske kræfter virker mellem partikler, der har ladning. De negative elektroner holdes på plads i atomet, idet de tiltrækkes af den positive kerne.

Her ser du et heliumatom med 2 protoner og 2 neutroner i kernen. Udenom kernen er der 2 elektroner. Alle nukleoner tiltrækker hinanden med stærke kernekræfter. Det er de stærke og svage kernekræfter, der får kernen til at hænge sammen.
De to gule elektroner holdes fast af de elektromagnetiske kræfter.
Vi oplever de elektromagnetiske kræfter i forbindelse med magnetisme. Elektronerne i magnetiske stoffer laver elektromagnetiske kræfter. Det gør de, fordi de hele tiden er i bevægelse og spinner ensrettet rundt. Så magnetisme opstår altså når ladninger er i bevægelse, og magnetisme er elektromagnetiske kræfter.
7.1.3 Tyngdekraft
Tyngdekraften får masse til at tiltrække masse, og virker mellem alle partikler, der har en masse. Tyngdekraften er den svageste kraft af de fire naturkræfter, så der skal en stor masse til, før man kan mærke den.
Tyngdekraften mærker vi hele tiden, når masse tiltrækker masse.
Vi trækker i Jorden og Jorden trækker i os. Det er tyngdekraften, der holder Jorden sammen, det er tyngdekraften, der gør, at Jorden er rund, og at den bevæger sig rundt om Solen. Det er også tyngdekraften, der fastholder atmosfæren, så vi kan leve her på Jorden.
Tyngdekraften er proportional med massen. Det betyder, at jo tungere du er, jo større er den tyngdekraft der påvirker dig.
På Jorden er tyngdeaccelerationen anderledes end på Månen. På Jorden beregnes tyngdekraften som:

7.1.4 Fire kræfter, forskellig styrke
7.1.5 Masse og tyngdekraft
Vi er vant til at forholde os til, hvad ting i den virkelige verden vejer noget. Vi siger at ting har masse. Vi måler masse i enheden kilogram (kg).
Masse er i virkeligheden en egenskab, som stof har. For en genstand, som har masse, gælder overordnet at:
1. – genstanden påvirkes af en tyngdekraft. Det skyldes, at masse tiltrækker masse; Jordens masse trækker i os, og vores masse trækker i Jorden.
2. – det kræver en kraft at accelerere genstanden. At accelerere betyder, at man ændrer sin fart.
Fysikeren vil kalde førstnævnte for gravitationel masse og sidstnævnte for inertiel masse.
7.1.6 Definition af acceleration
En genstand, der falder, er påvirket af tyngdekraften, hvilket betyder, at den accelererer. Uden luftmodstand vil genstandens lodrette acceleration have størrelsen g=9,82 m/s².
Man accelerer, når man ændrer sin hastighed. Du kender følelsen, når man “gasser op” i et lys-kryds efter at have holdt stille, eller når flyvemaskinen accelererer, lige før den letter. Man bliver trykket tilbage i sædet. Flyvemaskinen kører hele tiden hurtigere og hurtigere og hurtigere – den accelererer.
Undervej på flyveturen bliver du imidlertid ikke presset tilbage i sædet. Det er fordi accelerationen er 0, og hastigheden er konstant.
Når man bremser, er accelerationen negativ.
7.1.7 Naturloves opdagelse
Selv om vi finder det helt naturligt at beskrive tyngdekraften, har det ikke altid været sådan. For 2000 år siden, beskrev den græske filosof Aristoteles, hvordan tungere ting faldt hurtigere end lette ting. Den lov stod i næsten to årtusinder, indtil Galilei i starten af 1600-tallet viste, at alle ting falder lige hurtigt, hvis der ikke er luftmodstand.


















































