Bølger

6.1 Bølgebegreber

6.1.1 Hvad er bølger

Lys er elektromagnetiske bølger.

Lyd er trykbølger i luften.

Bølger i hverdagen

Bølger i hverdagen


6.1.2 Grundlæggende bølge begreber

Når vi smider en sten i vandet, vil der brede sig ringformede bølger. Sådan gælder det for alle bølger, at de udbreder sig ringformet ud fra et punkt.

Ringformede bølger

Ringformede bølger

Den grundlæggende beskrivelse af bølger er ens for alle bølgetyper. Lad os kigge på vandbølger og forstå nogle vigtige bølge begreber:

Beskrivelse af bølger i vand

Beskrivelse af bølger i vand


Bølgelængde, amplitude, periode og frekvens er grundlæggende for beskrivelsen af alle former for bølger:


Bølger med forskellige frekvenser og bølgelængder.

Bølger med forskellige frekvenser og bølgelængder.


6.1.3 Bølgers udbredelse

Lys og lyd er begge bølgefænomener. Lysbølger kaldes også elektromagnetiske stråling og er den eneste bølgeform, der kan bevæge sig igennem det tomme rum.

Alle andre bølgefænomener kræver noget fysisk for at kunne udbrede sig, kaldet et medie. Lyd kræver luft, vandbølger kræver vand, jordskælv er bølger i jordskorpen.

Der er ikke lyd i rummet, fordi der ikke er et udbredelses medie.

Der er ikke lyd i rummet, fordi der ikke er et udbredelses medie.

6.1.4 Tværgående og langsgående bølger


Tvær og langsgående bølger

Tvær og langsgående bølger

Tværbølger:

En bølge på en snor er et eksempel på en tværbølge, fordi snoren bevæger sig vinkelret frem og tilbage i forhold til udbredelsesretningen for bølgen.

Langsgående bølger:

En lydbølge er en langsgående bølge, fordi en lydbølge er en trykbølge, hvor luftmolekylerne bevæger sig frem og tilbage i samme plan i forhold til udbredelsesretningen.


Tværgående og langsgående bølger

Tværgående og langsgående bølger


6.1.5 Refleksion og interferens

Når bølger udbreder sig, kan der opstå reflektion og interferens.

Et eksempel på bølgers reflektion kan være vores spejlbillede, og et eksempel på interferens kan være når vandbølger forstærker hinanden.

Refleksion, spejling og ekko

Refleksion, spejling og ekko


Reflektion

Bølger kan reflekteres og skifte fase. Reflektion er, når en bølge bliver sendt tilbage eller ændrer retning.

Faseskift og reflektion

Faseskift og reflektion


Eksempler på lydbølger der reflekteres:

Et ekkolod i en båd virker ved at lydbølger reflekteres fra bunden op til båden. Når politiet måler en bils fart, gør de det ved at en laserstråle reflekteres fra bilen. Når du hører et ekko, er det fordi lyden reflekteres fra en væg.

Ringbølger reflekteres

Ringbølger reflekteres


Eksempler på lysbølger der reflekteres:

Hver gang du se dit spejlbillede, er lyset fra dig blevet reflekteret i spejlet, så dine øjne kan se dig. Alle ting, vi kan se, reflekterer lys. Hvis en trøje er rød, er det fordi, den er bedst til at reflektere de røde farver. Sort er, når en overflade er i stand til at optage alle farver, og hvid er, når alle farver reflekteres.

Stealth fly. Minimal reflektion fra flyet, og er derfor svært at opdage for fjenden.

Stealth fly. Minimal reflektion fra flyet, og er derfor svært at opdage for fjendens radar.


Interferens

Bølger der mødes vil interferere. Det betyder, at de enten forstærker eller svækker hinanden. Efter bølgerne har interfereret fortsætter bølgen.

Bølgers interferens

Interferens fænomenet optræder med alle former for bølger. Vi kalder det konstruktiv interferens når bølgerne forstærkes og destruktiv interferens når bølgerne svækkes.

At lægge bølger sammen

De to øverste bølger interfererer med hinanden, - de lægges sammen - og bliver til den nederste bølge.

De to øverste bølger interfererer med hinanden, – de lægges sammen – og bliver til den nederste bølge.

Inteferens med lydbølger

Interferens med lydbølger

Lydbølger kan inteferere. Når de intefererer destruktivt, vil lyden sænkes. Hvis man tager 2 stemmegafler med forskellig frekvens, kan man høre både destruktiv og konstruktiv inteferens.



Aktivitet: Leg med bølger på en snor.


Du skal eksperimentere med den interaktive bølge simulator og forstå, hvordan bølger på en streng opfører sig.
Klik her!

Start med at sætte sætte “dæmpningen” til 20 og “spændingen” på 80%.

Send en enkelt impuls afsted med 1) “En fastgjort ende”, 2) “Løs ende” og 3) “Fri ende” og se hvad der sker.

Hvis du har svært ved at starte bølge impulser, kan du bruge Impuls funktionen – så kan programmet gøre det for dig.

Når du har observeret bølgeudbredelsen, er du klar til at prøve oscillatoren. Snoren skal have fastgjort ende. Sæt ikke frekvensen for høj, så er det nemlig svært at iagttage bølgerne. Prøv at frembringe stående bølger. Det er, når der er steder på snoren, der hele tiden står stille.

Hvis du har svært ved det, så kan du bruge følgende indstillinger: “amplitude”=50 , “frekvens”=6 , “dæmpningen”=4 , “spændingen”=80%.

Noter hvad du har lært af dit undersøgende arbejde.


6.1.7 Stående Bølger

Når man spiller på en guitar eller et andet strenginstrument har man en stående bølge på en streng. Denne bølge sætter luftmolekylerne i svingninger, som kan opfattes af vores ører.

Stående bølger

Stående bølger


Tacoma Narrows Bridge i Washington i USA kollapsede kun 4 måneder efter opførelsen pga. resonans.

Tacoma Narrows Bridge i Washington i USA kollapsede kun 4 måneder efter opførelsen pga. stående bølger, som vinden forstærkede. Klik på billedet for at se video.



Aktivitet: Stående bølger.

Se først de to videoer om stående bølger.Undersøg, som i videoen nedenfor, om det er rigtigt, at bølgens udbredelseshastighed(v) er lig med frekvens(f) gange bølgelængden(λ).

Altså v = f · λ.

Spænd en snor op, så den har konstant snorspænding. Mål snorlængden. Start frekvensgeneratoren og find en stående bølge.

I figuren nedenfor ses ½ bølge, 1 bølge, 3/2 bølge, 2 bølger, 5/2 bølger og 3 bølger.

Juster frekvens og find de forskellige stående bølger på figuren ovenfor, og noter antal bølger og frekvens i et målskema i målskema som nedenfor. OBS: Bølgelængden skal beregnes – evt. i Excel som vist i videoen.

Prøv at beregn frekvens · bølgelængde for alle resultaterne.

Får du en konstant?

Hvis du får en konstant, har du vist bølgeligningen:

udbredelseshastigheden = frekvens · bølgelængde

Forsøg: stående bølger

Aktivitet: Stående bølger



Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan undersøge lyd
  • Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger.
  • Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser.

Vidensmål

  • Eleven har viden om udbredelse af lyd og lys.
  • Eleven har viden om bølgetyper og lydfænomener.

6.2 Lydbølger

6.2.1 Lyd

Lydbølger er trykbølger, der bevæger sig i luft som ringbølger i alle retninger fra lydkilden. Luftmolekylerne skaber skiftevis et overtryk og undertryk, hvilket opfattes af trommehinden.

Lydtryk

Lydtryk


Hørelsen

Hørelsen

Unge mennesker hører typisk frekvenserne fra 20 Hz til 20000 Hz, men en 50-årig kan typisk kun høre op til 15000 Hz.

6.2.2 Musikinstrumenter og bølger

Musik fremkommer ved stående bølger. Instrumenterne kan forstærke bestemte toner (frekvenser).

Stående bølger og musik

Stående bølger og musik



Aktivitet: Panfløjte.

Se videoen. Byg en panfløjte og forklar hvordan den virker.

Bølger, Panfløjte

Bølger, Panfløjte


Instrument klang

Instrumenter har hver deres klang – en guitar og en violin lyder forskelligt, selvom de spiller den samme tone, og selvom det begge er strenginstrumenter.

Rumklang

Musikoplevelser afhænger meget af, i hvilke omgivelser man oplever musikken. Eksempelvis kan der opstå ekko i en sportshal, hvilket er uheldigt. Man kan måle på efterklangstiden, som er den tid, en tone lever videre, inden den dør ud. Hvis efterklangstiden er for høj, kan man hænge materialer op i loft og på vægge, som dæmper reflektioner, fordi materialerne absorberer (opsluger) bølgerne.


Aktivitet: Rumklang

Se videoen om rumklang og gå rundt på skolen og lav noget støj – enten med et instrument, eller med en radio eller med tale.

Læg mærke til hvordan lydbilledet opleves i forskellige rum.

Udtryk rummenes karakteristik og oplevelserne præcist.

Fremlæg jeres indtryk for klassen.


Materiale som absorberer lyd – bruges i lyd døde rum.

Materiale som absorberer lyd – bruges i lyd døde rum.

6.2.3 Lydtryk og dB-skalaen

Lyd kan være skadelig. Om en lyd er skadelig, har ikke noget med frekvensen at gøre, men har mere at gøre med lydbølgens amplitude. Lydbølgens amplitude siger nemlig noget om, hvor stort lydtrykket er.

Man har udviklet decibel-skalaen eller dB-skalaen til at måle lydtryk. 0 dB er grænsen for, hvornår vi kan høre en lyd. Allerede ved støjniveauer på godt 85 dB kan lyd være skadelige, hvis man udsættes for støjen gennem længere tid.

I børnehaver er man opmærksom på støj. Flere børnehaver har installeret et øre på væggen, som måler lydniveauet, og som lyser rødt, hvis lydniveauet er skadeligt.

dB skala

dB skala


Hvis man ofte er udsat for høje lydtryk igennem længere tid, vil hørelsen kunne tage skade. Man kan få nedsat evnen til at høre, og man vil hurtigere få nedsat grænsen for, hvilke frekvenser man kan høre.
Ud over høretab kan man risikere at få tinitus. Tinitus er, når man hele tiden hører en høj tone, også når der ikke er nogen lyd. Tinitus kan ikke helbredes, så det eneste der virker, er forebyggelse.


Aktivitet: Støj

I skal bruge en lydniveaumåler. Mål støjniveauet forskellige steder i jeres hverdag. Skriv resultaterne ned og brug dem, når I skal diskutere “regler for støj”



Hvis du går til koncerter og hører høj musik, er det en god ide at bruge høreværn, som ikke nedsætter din musikoplevelse, men som kun nedsætter lydtrykket.

Grantræer beskytter hørelsen.

Grantræer beskytter hørelsen.


Aktivitet:

Diskuter hvor I mener, der børe være regler for lydniveauer. Har I selv nogen erfaringer med støj. Tag udgangspunkt i jeres egen hverdag. Er der steder eller tidspunkter, hvor I udsættes for ubehagelig støj?


Nedskriv hvilke rettigheder/regler der bør være for støj på en skole.
Præsenter jeres regler for klassen.


6.2.4 Ultralyd og lavfrekvent lyd

Noget lyd kan vi mennesker slet ikke høre, fordi lyden er udenfor vores hørbare område imellem 20 – 20.000 Hz.

Lyd med en frekvens højere end 20.000 Hz kaldes ultralyd.

Lyd med en frekvens lavere end 20 Hz kaldes infralyd eller lavfrekvent lyd.

Ultralyds-skanning kender du måske, fra når gravide bliver skannet og får et billede af deres foster.

ultralyd

ultralyd

Billede fra ultralyds-scanning.

Billede fra ultralyds-scanning.

Lydens hastighed

Når bølger bevæger sig i et medie, som vand eller luft, bevæger de sig med konstant hastighed. Lyd bevæger sig cirka 340 meter per sekund. Til sammenligning bevæger lys sig 300.000 km per sekund.

Bølgers hastighed

Bølgers hastighed


Aktivitet: Lydens hastighed.


Forsøg: lydens hastighed

Forsøg: lydens hastighed

Mål lydens hastighed både med timer og med mikrofoner. Hvis du ikke kan lave forsøget på skolen, kan du tage data fra videoen.


6.2.5 Dopplereffekt

Dopplereffekt for udrykningskøretøj

Dopplereffekt for udrykningskøretøj


Lydbølger har en konstant hastighed i luft, men hvis lydgiver (eksempelvis sirenen på en politibil) bevæger sig med en hastighed, vil der blive kortere mellem bølgerne foran politibilen. Det betyder at frekvensen stiger. Bagved politibilen bliver lyden dybere. Den effekt hedder dopplereffekten. Den optræder, når lydgiveren bevæger sig.

6.2.6 Overlydshastighed

Man kan godt overskride lydens hastighed, der er cirka 340 m/s eller 1224 km/t. I det øjeblik et fly gennembryder lydmuren, vil omgivelserne høre et overlydsbrag. Det skyldes, at lydbølgerne på det tidspunkt er koncentreret omkring flyets front, hvilket resulterer i en stor trykforskel netop i det øjeblik at lydens hastighed opnås. Det ses på billedet nedenfor, hvor denne trykforskel gør, at vanddamp i luften fortættes og bliver til vand, hvilket ses som den hvide kegle.

Et fly bryder lydmuren, og der dannes kondensvand pga. trykændring, som får vanddamt til at kondensere.

Overlydsbrag i det øjeblik at et fly flyver lydens hastighed (ca. 340 m/s)

Overlydsbrag i det øjeblik at et fly flyver lydens hastighed (ca. 340 m/s)


Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan undersøge lyd.
  • Eleven kan beskrive anvendelsen af lyd i medicinsk og teknologisk sammenhæng.
  • Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden.
  • Eleven kan mundtlige og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber.

Vidensmål

  • Eleven har viden om udbredelsen af lyd.
  • Eleven har viden om lydfænomener.
  • Eleven har viden om aktueller problemstillinger med naturfagligt indhold.
  • Eleven har viden om naturfaglig ord og begreber.

6.3 Lys, elektromagnetisk stråling

6.3.1 Elektromagnetisk stråling

Lysbølger kaldes elektromagnetiske bølger, men synligt lys udgør kun en meget lille del af det elektromagnetiske spektrum.

Det elektromagnetiske spektrum ses på figuren ovenfor, og her kan man se, at Det elektromagnetiske spektrum også består af radiobølger, mikrobølger, infrarøde bølger, ultra violet stråling, røntgen stråling og gamma stråling.

AWACS-fly (Airborne Warning And Control System) Radar.

AWACS-fly (Airborne Warning And Control System) Radar der bruger radiobølger til at bestemme beliggenhed og fart af objekter.


Røntgen scannere i lufthavne.

Røntgen scannere i lufthavne.


6.3.2 Synligt lys

Synligt lys kaldes også for hvidt lys, og består af alle farver. Men hvis det hvide lys brydes i et prisme, så brydes farverne, som det hvide lys består af, forskelligt, fordi farverne har forskellige bølgelængder. Det blå lys har kortest bølgelængde, og det røde lys har længst bølgelængde.

Brydning i et prisme

Brydning i et prisme


Man kan bruge et prisme til at adskille det hvide lys’ forskellige farver, men man kan også bruge et gitter. Et gitter er i princippet meget små og tætsiddende spalter, hvor lys kan gå i gennem.

Lys, farver og bølgelængder

Lys, farver og bølgelængder


6.3.3 Lys afbøjes i gitter

Ved hjælp af en grøn og en rød laser kan vi se, hvordan det røde laserlys med de længste bølgelængder afbøjes mere end det grønne laserlys med de kortere bølgelængder.

Afbøjning af rød og grøn LASER

Afbøjning af rød og grøn LASER

Når en stribe hvidt lys sendes gennem et gitter, vil man kunne se alle regnbuens farver, der hvor lyset er afbøjet.

Farverne afbøjes forskelligt, fordi de har forskellige bølgelængder.

Hvidt lys sendes gennem gitter

Hvidt lys sendes gennem gitter


6.3.4 Brydning og spejling

Når lys brydes gennem vand eller glas, så er det fordi lyset har forskellig hastighed i forskellige medier. Brydning kender du fra regndråber, hvor det hvide lys brydes i vanddråber i luften, og adskilles i de enkelte farver, fordi farverne har forskellige bølgelængder.

Lysets brydning

Lysets brydning

Brydning i vanddråber danner en regnbue

Brydning i vanddråber danner en regnbue

Hvis man prøver at ramme en fisk nede i vandet, og vinklen mellem sigtelinjen og vandoverfladen bliver for lille, så kan man slet ikke kigge ned i vandet længere. Det skyldes total reflektion.

Man benytter sig af total reflektion i lyslederkabler eller optiske fibre, hvor lys sendes igennem kabler.

Laserlys sendes. Totalreflektion.

Laserlys sendes. Totalreflektion.


Optisk fiber

Optisk fiber


Lyslederkabler til datatrafik

Lyslederkabler til datatrafik nedsænkes på havbunden


Laser

Laserlys spejles


Brydningsindeks

Du har tidligere lært, at når lys brydes gennem vand eller glas, så er det fordi lyset har forskellig hastighed i forskellige medier – altså for eksempel vand eller glas. For at kunne bestemme hvor meget lyset brydes, skal man blandt andet kende stoffers brydningsindeks. Det er en konstant, som man kan slå op for forskellige stoffer i en databog.

Når vi kan se gennemsigtige ting, er det fordi, de har et brydningsindeks forskelligt fra luft. Derfor kan man gøre pyrex glas usynligt, når det nedsænkes i rapsolie, som har samme brydningsindeks som pyrex glasset.

Usynligt pyrex glas

Usynligt pyrex glas


Øjet og vores syn

Det vi kalder lys, er det vores øjne kan se. Vores øjne er indrettet til at kunne opfatte bestemte bølgelængder, nemlig det synlige lys med bølgelængderne 400 til 700 nanometer.

En bølge med bølgelængden 400 nanometer = 0,000000400 m.

BølgerEye1000

Øjet er opbygget med en linse, der kan skifte form ved hjælp af små muskler. Derved kan vi fokusere et billede på nethinden, som via synsnerverne sendes til hjernen.

For at forstå øjets konstruktion kan det være en hjælp at prøve selv at eksperimentere med linser og på den måde forstå lidt om, hvordan linser virker.

6.3.5 Linser

Man kan samle og sprede lys med linser. En spredelinse spreder lyset og en samlelinse samler lyset i et brændpunkt.

Demonstrationisforsøg: Linser og prismer

Aktivitet: Linser og prismer


Samle- og spredelinse

Aktivitet: Samle- og spredelinse



Aktivitet: Linser og prismer.

Hvis I har lyskasser, som kan sende parallelle lysstriber ud, kan I selv eksperimentere med, hvordan de forskellige linser påvirker lysets gang.



Øjet virker på mange måder som en linse foran et kamera, hvor der også er en linse, der skal fokusere et billede.

Et Digitalt spejlrefleks camera – et eksempel på linser i anvendelse. Klik på billede for forstørrelse.

Et Digitalt spejlrefleks camera – et eksempel på linser i anvendelse.


6.3.6 Energi fra elektromagnetisk stråling

Når bestemte bølger er farligere for os, er det fordi, lyset kommer i energipakker kaldet fotoner. Disse fotoner har størst energi, når bølgelængden er kort, altså ved lave frekvenser. Dermed er gammastråling, røntgenstråling og UV stråling farlig for os.

Ultraviolet stråling i solarier er uhensigtsmæssigt at benytte for unge.

Ultraviolet stråling i solarier kan give cancer. Specielt børn og unge er i høj risiko.

Crookes radiometer.

Crookes radiometer

Crookes radiometer


Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan undersøge lys.
  • Eleven kan beskrive anvendelsen af lys i medicinsk og teknologisk sammenhæng.

Vidensmål

  • Eleven har viden om lysfænomener.
  • Eleven har viden om ioniserende strålings vekselvirkning med organisk og uorganisk materiale.