Indholdsfortegnelse
Biokemi
Indholdsfortegnelse
Biokemi handler om de kemiske processer der foregår omkring levende væsener som bakterier, planter og dyr.
En gang troede man at biokemi var en speciel form for kemi der specielt knyttede sig til levende væsener men i specielt der var en speciel liv. Det viste sig ikke at være sandt og i virkeligheden er biokemi bare kemi. Nogen gange kompliceret kemi. Men det er bare kemi.
I 1828 udgav Friedrich Wöhler en afhandling om fremstilling af et organisk stof urinstof ud fra uorganiske forbidelser. Han var derved den første der viste at
der ikke var en særlig egenskab ved en organiske kemi.
NÅr vi taler om mad er nogen af de vigtigste forbindelser vi skal kunne forstå kulhydrater (for eksempel sukker), proteiner som vores muskler blandt andet er lavet af og fedtstoffer som er nødvendige for os.
Når vi taler om vores arveanlæg tales der om DNA. (DNA=deoxyribonukleinsyre). DNA er lange kæder af kemiske forbindelser der indeholder alle de informationier der er nødvendige for at liv kan fungere og forplante sig.
Organisk kemi
Organisk kemi er kemi hvor der indgår kulstof. Betegnelsen ”organisk kemi” kommer fra tidligere tider hvor man troede at der var en forskel på kemi der foregik i levende organismer og den kemi der var udenfor levende organismer(uorganisk kemi).
I næsten alt kulstofkemi indgår der hydrogen, men der er undtagelse i for eksempel forbindelserne kuldioxid og kulmonooxid CO, som er uorganiske.
Der findes mere end 15 millioner karbonfornbindelser og vi finder hele tiden flere. Den organiske kemi er det største område af kemien.
Kulstofs mange forbindelser
Kulstof er specielt fordi det kan have 4 forbindelser til enten sig selv eller andre grundstoffer. Kulstof kan danne molekylforbindelser med Nitrogen, fosfor, Oxygen, svovl, carbon og mange andre.
Kulstof der er bundet sammen med kulstof kan have enkeltbindinger, dobbelt bindinger eller trippelt bindinger.
Kulstof
Kulstof danner skeletter for alle kendte naturligt forekommende livsformer på Jorden. På grund af kulstofs relative lille størrelse og på grund af at kulstof elektronstruktur kan det have 4 molekylforbindelser. Kulstof danne komplekse molekyler der består af kulstof bundet med andre elementer. I levende organismer er det især oxygen, hydrogen, nitrogen, fosfor og svovl der indgår i forbindelse med kulstof.
Kulstof indgår i energiens cyklus hvor uorganisk kuldioxid bliver til organisk materiale når det lagres i planter ved fotosyntese. Og det indgår når organisk materiale forbrændes og blive vil vand og kuldioxid når levende væsener foretager respiration.
Nitrogen
Nitroger er vigtigt for livet. Der er nitrogen i aminosyrer som vores proteiner er bygget af . Der er også nitrogen i vores arveanlæg (DNA)
DNA
DNA betyder deoxyribonukleinsyre. DNA er opbygget af grundstofferne, H hydrogen, O oxygen, N nitrogen , C carbon og P phosfor.
Liv på andre planeter
DNA er den kemi i vores krop som bærer alle informationer der gør at kroppen kan fungere og de informationer der skal til at vi kan formere os. DNA er sekvenser af aminosyrer der kan afkodes og få vores celler til at udføre forskellige funktioner.
Kulstof er grundstenen for liv på jorden. Derfor er der mange der er overbevist om at skal vi finde liv andre steder på jorden vil det også være kulstofbaseret. Teoretisk vil Silicium der også står i 4 hovedgruppe i det periodiske system også minde om kulstof. Men under den antagelse at der på andre planeter også vil være nogentlunde samme grundstofsammensætning som på jorden er det nærliggende at grundstenen, kulstof, vil være en fællesnævner for liv.
Man har ikke nogen steder på jorde fundet tegn på liv der skulle være baseret på andet en kulstof.
Aktivitet: Grøn
Byg molekyler
I skal bruge et molekylebyggesæt. Læg mærke til at de sorte kugler der skal forestille kulstof har 4 huller, de hvide, hydroen har 1 hul, de røde oxygen har 2 huller.
Prøv at bygge følgende molekyler.
Tag billeder af jeres molekyler når i er færdige og diskuter hvorfor de forskellige kugler har et forskelligt antal huller.
Blå
Blå
Her er der en afstemt kemisk reaktion. Forbrænding af methan med di-oxygen (di – betyder 2),
Reaktionen er følgende:
a) Start med at bygge et metan og 2 stk di oxygen molekyler.
Tag et billede af jeres molekylemodeller.
b) Byg forbrændingen, tag jeres metan og oxygenmolekyler og ombyg dem til kuldioxid og vand. Tag et billede når i er færdige.
Læg mærke til at får brugt alle atomer.
Aktivitet blå
Kulstof og kemiske forbindelser.
I skal lave forbindelser hvor kulstof er forbundet til kulstof. De steder hvor et kulstofatom ikke er bundet til et kulstofatom sidder der et hydrogenatom. I får brug for bøjelige forbindelser.
Når kulstofatomerne bindes sammen kan de lave enkelt, dobbelt eller trippelt bindinger.
a) Tag 4 kulstofatomer. Hvor mange måder kan I kombinere dem på?
b) Tag 5 kulstofatomer. Hvor mange forbindelser kan I nu bygge?
Prøv at tegne alle de forbindelser i kan komme på, er der nogen af dem der er ens?
Quiz.
Enzymer
Ensymer er molekyler i som får kemiske reaktioner til at foregår lettere og hurtigere. Enzymer er afgørende for at vores krop fungere. De fleste enzymer i kropper er proteiner.
Vores krop kunne slet ikke fungere uden enzymer. Uden dem ville mange biokemiske reaktioner foregå alt for langsomt.
Enzymer virker således som en katalysator.
I kan under afsnittet omkring kulhydrater eksperimentere med enzymet amylase som er i jeres spyt.
Osmose
Osmose er et fysisk fænomen der optræder overalt hvor vi har et molelyle eller salt der er opløst i vand. Osmose har stor betydning for livet og transporten af næringsstoffer i levende organismer.
Osmose
Salt er vigtigt for levende organismer. Salt laver et osmotisk tryk. Det betyder at har vi en membran de kun kan komme vand igennem vil vandet strømme der over hvor saltkoncentrationen er størst. Det osmotiske tryk har stor betydning for liv.
Forsøg med osmotisk tryk
Forsøg med osmose. Undersøg hvorledes forkellige saltkoncentrationer påvirker levende celler fra en kartoffel. Skær en kartoffel i pomfritlignende størrelser og vej stykkerne. Lad herefter stykkerne stå i saltvand natten over og tør dem af og mål dem igen. Hvad er der sket. Prøv at anvende ferskvand, 1% salt, 10% salt(NaCl).
Sukker kan også lave et osmotisk tryk. Derfor kan sukker også bruges som konservering. Når marmelade kan holde sig længe også efter glasset er åbnet er det fordi sukkerkoncentrationen er meget høj. Livet bliver suget ud af bakterierne så de ikke vokser.
Enzymer
