1.1 Målinger og naturvidenskab


1.1.1 Enheder og symboler

I naturvidenskab afgøres rigtigheden ved eksperimenter og observationer i den virkelige verden.

Derfor måler vi ting i fysik/kemi. Målinger er afgørende indenfor naturvidenskab. Målinger er grundlaget for alle videnskabelige teorier.

I skal derfor lære at måle præcist og vurdere jeres resultater, så I kan forbedre videnskaben i fremtiden.

For at sikre, at alle måler efter samme målstok, har man vedtaget nogle standardenheder kaldet SI-enheder.

På den måde kan vi lettere sammenligne vores resultater.

Måling med SI enheder

Måling med SI enheder


Tabel med forskellige fysiske størrelser, symboler og enheder

Tabel med forskellige fysiske størrelser, symboler og enheder



Aktivitet: Fart.

I skal prøve at måle fart. Fart er sammenhængen mellem tid, og hvor langt vi har flyttet os. I skal måle længde med et båndmål, og tage tid med et stopur. Husk at regne med enheder.

Måling af hastighed

Måling af fart

Nogle gange er det nødvendigt at omregne en størrelse til SI-enheder.

Omregn fra km/t til m/s

Omregn fra km/t til m/s

1.1.2 Temperaturskalaer

Vi måler som regel temperatur i enheden grader Celsius, men i naturvidenskabelige sammenhænge bruges ofte enheder grader Kelvin.

Følelsen af varm og kold

Vores sanser kan snyde os, når det gælder opfattelsen af temperatur.


1.1.3 Datatyper

Man kan indsamle og ordne data på forskellige måder.

Datatyper

Datatyper

Kvantitative data

Kvantitative data er, når man har målt og vejet noget. For eksempel, personen var 1,82 meter høj og vejede 75 kg. Det er denne form for data, det er lettest at undersøge videnskabeligt.

Kvalitative data

Eksempler. Hvor kraftigt lugter personen. Det kunne være lugten af en frugt. Skønheden ved et træ. Hvor ondt gør det, når man bliver stukket af en hveps. I et forsøg på at gøre sidstnævnte smerte til en målbar størrelse, kunne vi få forsøgspersoner til at vurdere smerten på en skala fra 1 til 10. På den måde ville vi få et talmateriale at arbejde med.

Når man har indsamlet kvantitative eller kvalitative data kan man ordne sine data. Eksempelvis kan man stille eleverne i en klasse i række efter højden, uden at man har målt dem; Søren er højere end Peter, men vi ved ikke, hvor meget forskellen er . Størrelsen af 10 tilfældige sten fundet på stranden kan ordnes efter størrelse. De ordnede data kan gøres kvantitative ved at måle.


Aktivitet: Dataindsamling.

Find på ting I kan undersøge, hvor I inddrager de to datatyper.

1.1.4 Måleusikkerhed

Alle typer måleudstyr har en måleusikkerhed. Typisk er måleusikkerheden +- 1 på den sidste decimal, hvis ikke andet er opgivet.

I har måske en badevægt med en nøjagtighed på +- 0,1 kg

Hvis man skal veje ét stykke papir, og man kun har en badevægt, kan det ikke lade sig gøre, fordi papiret vejer for lidt i forhold til badevægtens usikkerhed. Hvis det derimod er vægten af en person, kan det godt lade sig gøre.

1.1.5 Vurdering af data

Det er altid en god idé at vurdere data, og så kan det være en god idé, at sammenligne med ting man kender. For eksempel højden af et menneske.


Aktivitet: Måling og vurdering.


Vurder højde

 Aktivitet: Vurdér højde

Prøv at måle og veje ting I har i klasselokalet, og diskutér hvor nøjagtigt I måler dem.



Aktivitet: Gæt vægten.


Øvelse: Vurder vægt og længde

 Aktivitet: Vurdér vægt og længde

I skal bruge 10 genstande med forskellig vægt. Prøv at se, hvor nøjagtigt I kan gætte vægten. Udregn derefter afvigelsen og afvigelsen i procent af den sande værdi.

Efterbehandling: Diskutér, hvorfor det er en god idé at måle.



Hvad ved du om enheder og målinger?


 
Kan du regne med enheder?


Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser.

Vidensmål

  • Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data.